Værdier

Er du bevidst om dine værdier?

Vores værdier fortæller os, hvem vi ideelt vil være, hvad vi står for som mennesker, hvordan vi ideelt gerne vil opføre os, hvilke principper vi gerne vil leve efter, og hvilke personlige egenskaber og karaktertræk, vi ønsker at udvikle. Vi har alle en række værdier vi lever efter, mere eller mindre bevidst. Oftest mindre bevidst. Værdierne og deres prioriterede rækkefølge afspejler vores holdning til livet, og hvad der er vigtigt og mindre vigtigt for os.

Værdier kommer altid fra det, vi har oplevet, lært og erfaret op gennem vores opvækst. De mennesker vi har været tættest på, som forældre, familie, venner, kærester, lærere osv. har præget os og smittet os med deres værdier. Men når vi går på kompromis med vores egne inderste værdier, som vi måske ikke har gjort os bevidste om, påvirker det vores selvrespekt og livskvalitet. Vi føler os demotiverede og utilfredse, mangler drive og energi. Vi lever de andres liv og ikke vores eget.

Værdier, som vi selv har valgt, giver os derimod inspiration, motivation, retning og tilfredshed. De giver os en følelse af at leve vores liv i overensstemmelse med den, vi virkelig er. Vi går ikke på kompromis med det, vi inderst inde synes er vigtigt. Når vi lever efter vores værdier, udstråler vi autencitet, integritet og vitalitet. Vores værdier er vores livsnavigeringsværktøj, vores kompas. De guider os, viser os vej og holder os på sporet. De holder os oppe, når livet er svært eller vi bliver fanget i en negativ spiral af negative tanker eller følelser.

Hvorfor afklare sine værdier?

Værdier er nøglen til at forstå og forudsige vores eget liv og vores adfærd, såvel som andres. Værdier bidrager til at frigøre den indre magi, til at finde vores formål og mening med livet, vores passion og begejstring og vores kompas, der gør det muligt at træffe valg og prioritere det der er vigtigt for dig. Vi er aldrig i tvivl om beslutninger, hvis vi træffer valg på baggrund af vores afklarede værdier.

Hvis vi forfølger mål, som ikke er i overensstemmelse med vores kerneværdier, bliver vi næsten altid skuffede og utilfredse, hvorimod vi opnår det modsatte, hvis vi opstiller mål med udgangspunkt i vores kerneværdier.

Kontakt mig endelig hvis du har lyst til at blive bevidst om hvad der er dine vigtigste værdier, og hvordan du kan leve i overensstemmelse med dem i hverdagen.

Kontakt mig for mere information

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.