Egenomsorg

Når det handler om at leve fremfor at overleve.

Via egne og omverdenens krav påvirkes vi til at skulle klare os godt, være ambitiøse og nå det hele på den halve tid. Det betyder at vores forventninger til os selv ofte er så høje at vi ikke kan indfri dem. Man kan komme til at føle nederlag, skyld og skam hvis man ikke oplever at man kan klare alt og alle situationer i livet. Og så glemmer man fuldstændigt sig selv i alle gøremålene, og fortsætter derudaf. Hvis man gang på gang overser sit behov for egenomsorg kan det føre til udbrændthed og andre former for stressstilstande.

At drage omsorg for sig selv vil sige at du er genstand for din egen opmærksomhed og dine (basale) behov. Du får ladet batterierne op igen, så du oplever tilfredshed ved at kunne være tilstede i nuet med overskud og fuld opmærksomhed. Uden dette grundlæggende fundament af tilfredshed og mening med livet, er det meget svært at trives, både i familien, i fritiden og i arbejdslivet. Det har en meget stor indflydelse på både vores fokus, relationer, produktivitet, og i det hele taget alt, vi beskæftiger os med.

Tilfredshed og mening avler positive følelser, som smitter af på rigtig mange områder: Vores evne til at lære, tænke kreativt og til at løse udfordringer. Når vi har det godt og hviler på vores fundament, spænder vi af og nydelsescentrene i hjernen aktiveres. Vi kommer os hurtigere over negative følelser og stress og føler os generelt mere optimistiske.

Trecirkel modellen fra Compassion Focused Therapy kan hjælpe dig til egenomsorg ved bl.a. at skabe balance mellem de tre følelsesregulerende systemer

Kontakt mig for mere information

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.