Stress og udbrændthed

Hvad er stress?

Stress er ikke en sygdom, som mange tror, men en belastningstilstand. Stress er en tilstand af ubalance og forandringer, der sker i hjernen og i kroppen, når vi belastes indefra af vores følelser og tanker, eller udefra af f.eks. arbejdet. Hvis stress står på i længere tid, kan det medføre alvorlige sygdomme, såsom blodpropper, depression og hjerte-kar-sygdomme.

Perfektionisme og meget høje krav til sig selv kan føre til ”overpræstation”, hvor man tilsidesætter egne behov for afslapning, hvile og fornøjelse, af frygt for af ikke at være i gang med at præstere noget ”fornuftigt”

Man kan definere stress som en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever at han eller hun har.

- Psykiatrifonden

Fysiske og psykiske signaler på stress

- Psykiatrifonden

Fysiske signaler på stress

  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Svedeture
  • Nedsat immunforsvar – hyppige infektioner
  • Appetitløshed
  • Svimmelhed
  • Diarré
  • Rysten på hænder
  • Nedsat lyst til sex

Psykiske signaler på stress

  • Træthed
  • Hukommelsesbesvær
  • Ulyst
  • Anspændthed
  • Koncentrationsbesvær
  • Utålmodighed
  • Angst for almindelige problemer – en uforklarlig angst
  • Depression

Behandling af stress

Jeg behandler primært stress med samtaleterapi på baggrund af Kognitiv adfærdsterapi samt Medfølelsesfokuseret terapi og Mindfulness.  Behandlingen vil dels bestå af psykoedukation, undervisning i stressfænomenet, dels af undersøgelse og bearbejdelse af uhensigtsmæssige tankemønstre.

Noget af det første vi arbejder med er at få reduceret eller fjernet kilderne til stress og få muliggjort hvile og restitution. Når kilden til stress er reduceret, skaber det plads og overskud til det terapeutiske arbejde, der skal hindre at stressen fortsætter eller kommer igen. Vi vil derfor meget konkret se på hvilken adfærd, der øger eller reducerer stress og få skabt balance mellem aktivitet og hvile, som passer til dine helt aktuelle energiressourcer.

En meget vigtig del af behandlingen er desuden at finde ud af, om du har antagelser eller tankemønstre, som gør dig særlig sårbar overfor mere stress. Det kan f.eks. være tanker som ”alle andre ville kunne klare det her, det er bare mig der er svag”, ”hvis jeg ikke klarer det hele, vil andre opfatte mig som svag”, ”hvis jeg ikke gør det her, går det helt galt”. Tanker som disse vil vi arbejde med at sætte spørgsmålstegn ved og teste.

Formålet med behandlingen er, at du fremadrettet lærer at mærke egne grænser og får mere realistiske forventninger til dig selv. Lær ”kun” at præstere 75% for ikke at bruge dig selv helt op, og for at have overskud til dagen i morgen og dermed reducere risikoen for nye stressproblemer.

Kontakt mig for mere information

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.