Angst
Hvad er angst?
Angst er en naturlig følelse og en helt almindelig reaktion, som vores hjerne igangsætter, når den registrere at der er fare på færde. Angsten sørger for at vi er på vagt, som medfører en række kropslige symptomer så vi hurtigt kan reagere i form af at flygte, fryse eller kæmpe imod en trussel, for at sikre vores overlevelse.
Hos nogle mennesker er tærsklen for, hvornår noget opfattes som en trussel, meget lav, og risikoen for at angsten påvirker den daglige livskvalitet voldsom. Angst medfører funktionshæmning.
Angsten kan komme til udtryk som:
Panikangst
Panikangst
Er kendetegnet ved regulære panikanfald tilsyneladende uden grund. Man bekymrer sig om, hvornår anfaldene kommer igen og undgår derfor steder og aktiviteter af frygt for at få et panikanfald.
Enkeltfobi
Enkeltfobi
En intens irrationel frygt for bestemte genstande eller situationer. Man præges ofte af katastrofetanker og undgår det man er bange for. Angstens mest almindelige indhold er hunde, injektioner, mørke, højder, tordenvejr, bakterier, snavs, og gift.
Agorafobi
Agorafobi
Som kendetegnes ved at man har angst for eller undgåelse af fx store menneskemængder, offentlige steder, det at køre med bus, handle i forretninger eller færdes uden for hjemmet.
Panikangst og socialfobiske symptomer er ofte tilstede samtidigt.
Generaliseret angst
Generaliseret angst
Er kendetegnet ved overdrevent bekymring. Man bekymrer sig mere end normalt om mange forskellige områder af livet. Det kan fx. være skole, arbejde, familien, sport, nyt der skal ske. Man er mere eller mindre i en konstant tilstand af ængstelse og uro, og man har ofte brug for at blive beroliget. Angsten forplanter sig i kroppen og man kan have fysiske symptomer som hovedpine, kvalme mavepine og diarre, hjertebanken, søvnproblemer eller andre fysiske symptomer.
Socialfobi
Socialfobi
Kendetegnes ved at man er sky, tilbagetrukket og bekymrer sig meget om, hvad andre synes om en. Derfor undgår mange sociale situationer såsom fødselsdage, fester, sportsbegivenheder, at købe ind eller at svare en telefon. Man har ofte svært ved at etablere venskaber.
Sygdomsangst/
helbredsangst
Sygdomsangst/helbredsangst
Karakteriseres ved at man overvejende er plaget af frygt for at have eller få alvorlig sygdom.
OCD
OCD
Er kendetegnet ved at man oplever tvangstanker som forårsager ubehag, fx angst for at blive forgiftet eller få bakterier på sig. Man føler sig tvunget til at gentage en uhensigtsmæssig adfærd, som fx. at vaske hænder, placere ting på bestemte steder, bestemte tanker (fx. at tælle) eller insistere på bestemte ritualer. Formålet er at dæmpe angst.
Hvilke symptomer er der på angst?
Angsten viser sig ved psykiske og kropslige symptomer.
Symptomerne kan være af forskellig karakter og sværhedsgrad.
Eksempler herpå kan være:
Psykiske symptomer
- Bekymring
- Konstant uro
- Overdreven frygt for at være centrum for andres negative bedømmelse
- Tvangstanker og/eller tvangshandlinger
- Tendens til at undgå steder og/eller situationer af frygt for at opleve angst
Kropslige symptomer
- Rysten
- Sved
- Hjertebanken
- Trykken for brystet
- Kvalme og/eller ondt i maven
- Svimmelhed
- Osteklokkefornemmelse
- Søvnproblemer
Behandling af angst
Jeg behandler primært angstlidelser med kognitiv adfærdsterapi, som er videnskabeligt afprøvet og den bedste dokumenterede behandlingsform netop i forhold til angstlidelser. Det er også den metode som Angstforeningen anbefaler som førstevalg til behandling af angst. Behandlingen vil dels bestå af psykoedukation (undervisning i angstfænomenet), dels af undersøgelse og bearbejdelse af uhensigtsmæssige tankemønstre og en individuel tilpasset eksponering (adfærdstræning). Jeg vil desuden inddrage medfølelsesfokuseret terapi og mindfulness efter behov.
Formålet med samtaleterapien er at den enkelte kommer til at leve et liv, hvor adfærden og de beslutninger der træffes, ikke dikteres af angsten, men derimod af den enkeltes livsværdier, ønsker og drømme.
“Det mest pinefulde ved angstanfald er IKKE når hjertet hamrer afsted, når koldsveden springer frem på panden, når det gør ondt i maven eller når det snurrer i fingrene. Det som virkelig gør ondt inden i, er den larmende følelse af panik. Trangen til at flygte og samtidig ikke vide hvor man vil hen. Tanken om at man er ved at blive sindssyg. At angsten skal forfølge én hele livet. Og ikke mindst den konstante efterfølgende pinefulde frygt for, hvornår det næste angstanfald kommer snigende.”
- klient med panikangst
Du er ikke alene om at opleve angst!
Ifølge Sundhedsstyrelsen lider ca. 350.000 danskere af angst. Undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen viser desuden, at de unge i de seneste år særligt er blevet ramt af angst. Antallet af børn og unge der er ramt af enten angst eller depression er tredoblet over de sidste 10 år. En stor undersøgelse blandt flere europæiske lande konkluderer at ca. 12% af befolkningen i løbet af et år har angst. En norsk undersøgelse viser tal på næsten 20%.