Terapi

Det er kompliceret at være menneske og vejen gennem livet er ikke nødvendigvis let. Der er kriser, bump, ting vi fortryder, oplevelser vi gerne ville have været foruden, eller noget vi bare bliver nødt til at acceptere.
Der er meget vi skal lære at håndtere og andet må vi lære at give slip på…..

Bedre trivsel og personlig udvikling

Kæmper du med angst, depression, stress, skyld, skam, jalousi eller vrede? Så kan det være hensigtsmæssigt at påbegynde et samtaleterapeutisk forløb.

Har du vanskeligheder i forhold til at sige fra og sætte grænser? føler du dig ofte usikker på dig selv? har du mange selvkritiske tanker som hæmmer din livsudfoldelse? Så kan et forløb med fokus på dit selvværd være en mulighed for at opnå bedre trivsel og personlig udvikling.

Et forløb kan bestå af kognitiv terapi, også kaldet kognitiv adfærdsterapi. Kognitiv adfærdsterapi er dokumenteret effektivt i behandlingen af mange psykiatriske og psykosociale lidelser blandt andet i forhold til angsttilstande har det vist sig at have en god holdbar effekt, set i forhold til medicinsk behandling. Sundhedsstyrelsen anbefaler kognitiv adfærdsterapi til behandling af mange forskellige lidelser herunder angst, lettere depression, stress, selvværdsproblematikker, spiseforstyrrelser, smerter m.fl.

Læs mere under de forskellige specialer. Se under andre specialer for at få information om blandt andet problematiske relationer til dine nærmeste, problemer med selvundertrykkende eller aggressiv kommunikation, pårørende til mennesker med handicap/psykisk lidelse, akutte kriser eller belastningsreaktioner m.v.  

”Vi søger de svar, vi tror vi mangler. Men det vi mangler er spørgsmål, som kaster lys over de indre svar, vi allerede har”

- Jørn Toustrup

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.