Coaching

Coaching med fokus på relationer, samarbejde, reduktion af stressniveau og personlig udvikling.

Hvad er coaching?

Coaching er en samtaleform, der tager udgangspunkt i at de bedste svar og løsninger skabes i os selv. Vi har vores eget helt unikke “landskab”, opbygget gennem et helt liv, som ingen andre helt kan sætte sig ind i.

Gennem nysgerrige spørgsmål får du mulighed for at fokusere og lytte til din indre stemme. Du får mulighed for at forstå din historie, dit værdigrundlag og dine styrker. Således kan du skabe nye og bedre historier om dig selv og dine udfordringer.

Coaching er hverken rådgivning, vejledning eller terapi, men snarere et refleksionsværktøj, som udfordrer dig på dine tanker, holdninger, idéer, normer, idealer og værdier. Det giver dig en unik mulighed for at genfortolke dine fasttømrede historier om dig selv (og andre).

Som udgangspunkt er du ekspert på indholdet og jeg er ekspert på kommunikationsformen. Målet med coaching er i høj grad, at du bliver i stand til at regulere dine tanker, følelser og handlinger.  Gennem coaching lærer du af enhver situation i dit liv og dermed bliver du fremadrettet mere ressourcestærk. 

"Der er én ro, og den beror på, at du er tro mod det du tror på."

- Piet Hein

Coaching har fokus på nutiden og fremtiden, men inddrager ressourcer, læring og succesoplevelser fra fortiden.

Forløbene er individuelt tilrettelagt med afsæt i den enkeltes aktuelle behov.​ Kontakt mig for at høre nærmere.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.